Nyheder
Håndværkerfradraget afskaffes pr. 1. april 2022
Håndværkerfradraget afskaffes pr. 1. april 2022. I den forbindelse har vi opdateret skat.dk, så det fremgår, hvordan man får fradrag for håndværksydelser udført i hhv. 2021 og 2022.
I 2022 skal man være særligt opmærksom på, at man kun kan få fradrag for håndværksarbejde, der er udført senest 31. marts 2022 og betalt senest 31. maj 2022.
Servicefradraget er ikke afskaffet. Man kan fortsat få fradrag for udvalgte serviceydelser, som er udført i hjemmet eller fritidsboligen.
Du finder det hele på skat.dk: Hent her
Flere coronalån skal betales tilbage den 1. april 2022
Vær særligt opmærksom på at overholde dine frister og bliv klogere inde på skat.dk om den nye udvidede betalingsordning
For at komme virksomhedernes aktuelle udfordringer med likviditet i møde, tilbydes der nu en udvidet betalingsordning, der løber over 24 måneder fremfor 12, pga. coronasituationen. Den udvidede betalingsordning på 24 måneder kan oprettes fra den 15. marts til den 15. april. Den oprettes på Skattekontoen under Betalingsordning i TastSelv Erhverv.
Virksomhederne skal opfylde en række betingelser for at benytte sig af ordningen. Skattestyrelsen har derfor lavet en trin-guide på skat.dk, om den udvidede betalingsordning, for at gøre det nemmere for virksomhederne at orientere sig i retningslinjerne. Se den nye informationsside skat.dk/betalingsordning.
Effektiv kontrol stopper svigsvirksomheder
Skattestyrelsens kontrol har siden 2015 forhindret knap 3.650 nye virksomheder i at blive registreret på grund af mistanke om svig. Kontrollerne har sparet staten for et potentielt stort tab.
Nye corona-tiltag i dansk erhvervsliv pr. 19 december 2021
Den nye og ukendte corona-variant, Omikron, betyder hastig stigende smitte i samfundet. Derfor har et flertal af Folketingets partier besluttet at skærpe restriktionerne for dansk erhvervsliv. Der er dog hjælp at hente, da der i sidste uge blev indgået en aftale om hjælpepakker.
Nye kompensationsordninger på vej
Virksomheder og freelancere, som er berørt at restriktioner, kan snart søge om kompensation.
Der arbejdes på, at få lovgivningen på plads så hurtigt som muligt.
Læs mere her
Husk at indberette til tiden, så du ikke mister dit rentefrie lån
Skattestyrelsen sender onsdag den 24.11. en ekstra servicemeddelelse til alle virksomheder med aktive coronalån - ca. 49.000.
Her gør vi opmærksom på, at virksomhederne risikerer en opsigelse af deres lån, hvis de ikke overholder indberetningsfristerne på fx moms.
Samtidig opfordrer vi virksomhederne til at oplyse en mailadresse, så de kan få en påmindelse om fristerne.
Bemærk venligst, at brevet, som er vedlagt, sendes som Digital Post til virksomhedernes e-Boks erhverv.
Læs mere om betingelserne for at beholde lånet på skat.dk/corona, eller ring til os, hvis du har spørgsmål på 72 22 12 39.
Husk momsfristen 1. december – og få hjælp til at gøre det rigtigt
Ca. 150.000 virksomheder med kvartalsafregning skal indberette moms senest 1. december. Momsperioderne, der skal indberettes, er 3. kvartal 2021.
Husk, at selvom du ikke har haft køb eller salg i virksomheden i den seneste momsperiode, skal du stadig momsindberette; du skal da indberette et ’0’. Du skal betale en afgift på 800 kr., hvis du ikke indberetter.
OBS, hvis du har coronalån
Hvis din virksomhed har et eller flere rentefri coronalån (momslån eller A-skattelån), så vær opmærksom på, at der er en ekstra risiko ved ikke at indberette til tiden. Du kan risikere at miste dit/dine lån. Læs mere om coronalån på skat.dk/corona.
Nyt look i TastSelv Erhverv
Når du logger på TastSelv Erhverv denne gang, så vil du se, at vi har opdateret designet. Menuen er fx flyttet fra en venstremenu ind på selve siden, og vi har justeret lidt på nogle af menupunkternes navne. Men ellers er alt, som det plejer. Vi håber, at du hurtigt vænner dig til det nye design.
Undgå de mest hyppige fejl
Moms er ikke altid enkelt, og det kan være en stor opgave at få de rigtige tal klar. Når vi tjekker tallene, ser vi derfor nogle fejl, der går igen. Fx blander nogle virksomheder private og erhvervsmæssige udgifter sammen. Det er vigtigt at holde dette adskilt. Der er også nogle, der mister deres bilag og dermed ikke har den nødvendige dokumentation for regnskabet.
Noget af dette kan undgås ved at have en god bogføringspraksis. Vores bogføringsguide kan fx hjælpe dig med at bogføre dine bilag korrekt og se, hvad du kan trække fra i regnskabet. Med en god, løbende bogføring bliver den næste momsindberetning også nemmere.
Få mere hjælp – og indberet – på skat.dk/huskmoms
Sådan tjekker vi din indberetning
Når du har gjort dit arbejde og har indberettet moms, så starter vores arbejde i Skattestyrelsen med
at tjekke tallene. Vi samler og analyserer løbende data, og en del kontrol sker helt automatisk og digitalt.
Selvom vi tjekker tal og oplysninger løbende, så er det vigtigt, at du selv har styr på reglerne og på den moms, du skal betale. Vi gør vores bedste for at vejlede dig, men i sidste ende er det dit ansvar.
Læs evt. mere om Skattestyrelsens kontrolarbejde på skat.dk/skattekontrol
Slutafregning for kompensation: Fristen nærmer sig
D. 30. september er der frist for at indberette dokumentation for faktiske udgifter, omsætning og hjemsendte ansatte, hvis man har modtaget kompensation i forbindelse med corona. Det er vigtigt at overholde fristen, for afregner man for sent, kan hele kompensationsbeløbet kræves tilbagebetalt!
Er du i tvivl om, hvordan du skal indberette eller rette feriepenge?
Få hjælp på skat.dk/indberet-feriepenge
Husk momsfristen 1. september – og få hjælp til at gøre det rigtigt
Sommerferien er ovre, tilbage til arbejdsopgaverne… Måske venter en bunke ubesvarede mails? Og så er der også lige en momsfrist… Den sidste del kan du få hjælp til her.
Der skal indberettes moms senest 1. september for både dig, der har kvartalsafregning og dig, der har halvårsafregning. Momsperioderne, der skal indberettes, er hhv. andet kvartal 2021 og første halvår 2021.
Husk, at selvom du ikke har haft køb eller salg i virksomheden i den seneste momsperiode, skal du stadig momsindberette; du skal da indberette et ’0’. Du skal betale en afgift på 800 kr., hvis du ikke indberetter.
Få mere hjælp – og indberet – på skat.dk/huskmoms
Opdaterede vejledning med de nye regler for beregning af skat i forbindelse med fri bil (firmabil) er nu klar på skat.dk.
Den opdaterede vejledning med de nye regler for beregning af skat i forbindelse med fri bil (firmabil) er nu klar på skat.dk.
Se mere på SKAT
Her kan arbejdsgivere og lønbureauer læse om de nye regler for at beregne skatten af fri bil.
Ændringen betyder, at alle medarbejdere skal have beregnet et nyt beskatningsgrundlag for fri bil.
Arbejdsgiver skal således indberette et nyt beløb sammen med juli-lønnen til eIndkomst.
Skattestyrelsen gør det nemmere at indsende blanketter
Vi har slået to papirblanketter sammen til én digital blanket. Det drejer sig om:
NT1 – Erklæring om indeholdelse af forskudsskat i Danmark ved arbejde for dansk arbejdsgiver i et andet nordisk land.
NT2 – Erklæring om fritagelse for skattetræk i løn erhvervet fra dansk arbejdsgiver for arbejde udført i et andet nordisk land.
Fremover hedder den digitale blanket Nordisk træk – forskudsskat.
Den digitale blanket ligger det samme sted som tidligere NT1 – NT2 . Her findes papirblanketterne også.
Opdateret information på skat.dk nye momsregler pr. 1.7.2021 vedr. Moms One Stop Shop
Det nye er, at vi på kampagne-landingssiden har tilføjet et komprimeret afsnit om, hvad de nye momsregler betyder for virksomhederne. På siden om regler kan man læse uddybende baggrundsviden om reglerne.
Forlængelse af oplysningsfristen til 1. september 2021
Forlængelse af oplysningsfristen til 1. september 2021 Link
Erhvervsministeren fremsatte den 29. april 2021 lovforslag L225, hvorefter fristen for indberetning af selskabernes årsrapporter forlænges fra 31. maj til 30. juni 2021. Lovforslaget blev 1. behandlet den 4. maj og 2.-3. behandles den 11. maj 2021.
Skatteministeren har besluttet, at oplysningsfristerne for erhvervsdrivende tilsvarende bør forlænges fra 1. juli til 1. september 2021, hvis erhvervsministerens lovforslag bliver vedtaget.
Udskydelse af frister for slutafregning
Erhvervsministeriet har netop meddelt os, at fristen for at indberette dokumentation til slutafregning for covid-19 relateret kompensation bliver skubbet fra den 30. juni 2021 til den 30. september 2021.
Fristforlængelsen kommer til at gælde for slutafregningen på tværs af alle Erhvervsstyrelsens kompensationsordninger for foråret 2020, herunder slutafregningen for faste omkostninger,
lønkompensation og selvstændige mv.
Du kan søge om et rentefrit momslån – søg senest 16. juni
Folketinget har vedtaget, at virksomheder med momsfrist den 1. juni 2021 kan søge om et rentefrit momslån på grund af corona-situationen.
Du kan søge om et rentefrit momslån, der svarer til den moms, din virksomhed har indberettet rettidigt til indberetningsfristen den 1. juni 2021.
Det betyder, at du kan låne et beløb, der svarer til det, du har indberettet for perioden:
• 1. kvartal 2021 med indberetning og betaling den 1. juni 2021.
Hvis du har ændret indberetningen for perioden til et mindre beløb end det oprindelige, vil lånet også blive mindre.
Sådan søger du:
Du kan søge frem til den 16. juni 2021 via virk.dk, og du kan forvente svar på din ansøgning indenfor 12 bankdage.
Lånet skal betales tilbage via Skattekon-toen senest den 1. november 2022.
Mere end 20.000 mangler at omregistrere virksomhedsformen iværksætterselskab inden fristen udløber
Ny blanket om kontrollerede transaktioner - til brug for fysiske personers oplysningspligt
I kan finde den under Blanketter, 04 Skat; oplysningsskema og forskud – personer.
Blanketten skal udfyldes af alle fysiske personer, omfattet af Skattekontrollovens kapitel 4, Transfer Pricing.
Blanketten er digital, og udfyldelsen afhænger af den løbende besvarelse, idet disse to første spørgsmål altid skal besvares:
- Har du bestemmende indflydelse over et eller flere selskaber, og/eller har du et eller flere faste driftssteder?
- Har du haft kontrollerede transaktioner?
Denne tekst er tilføjet på blanket 04.021: 29/4-2021
Frist indkomståret 2020
Blanket 04.021 vil i 2021 blive anset som rettidigt indsendt, hvis følgende betingelser er opfyldt:
• Selskabets indkomstår er sammenfaldende med hovedaktionærens (kalenderåret)
• Hovedaktionærens blanket 04.021 overholder selskabets frist for indsendelse af oplysningsskemaet
Gavekort til oplevelser til ansatte kan gives skattefrit
Gavekort til oplevelser til ansatte kan gives skattefrit
En ny lov gør arbejdsgiverbetalte gavekort på max. 1.200 kr. til oplevelser skattefrie. Skattefriheden betyder, at arbejdsgiveren og den ansatte ikke skal indberette beløbet.
Hvad er det nye?
Et gavekort kan ofte anvendes til meget forskelligt og bliver derfor i praksis sidestillet med kontanter. Det betyder, at et arbejdsgiverbetalt gavekort bliver skattepligtigt uanset værdien. Et gavekort med begrænset anvendelsesmulighed, dvs. til få, konkrete ting, og som ikke kan ombyttes til kontanter som fx elektroniske gavekort er dog omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder på 1.200 kr.
Skattestyrelsen har udarbejdet vejledninger til grænsependlere.
Skattestyrelsen har udarbejdet vejledninger til de grænsependlere, der for indkomståret 2020 skal være særligt opmærksomme på deres årsopgørelse på grund af corona og flere hjemmearbejdsdage, der for indkomståret 2020 skal være særligt opmærksomme på deres årsopgørelse på grund af corona og flere hjemmearbejdsdage.
Skattestyrelsen har lanceret to nye vejledningssider på skat.dk:
- Den ene til pendlerne over den dansk/tyske grænse
- Den anden til Øresundspendlerne, som med et nyt hjælpeværktøj kan finde ud af, hvilke perioder de evt. falder ud af Øresundsaftalen
Undgå de mest typiske fejl, når I udregner og indberetter skattefri rejsegodtgørelse Få hjælp til at gøre det rigtigt med skema og tjeklister
Få hjælp til at gøre det rigtigt – besøg skat.dk/transportvirksomheder-rejse
Når ansatte i transportvirksomheder, fx chauffører og vognmænd, rejser med et erhvervsmæssigt formål, kan deres arbejdsgiver udbetale skattefri rejsegodtgørelse til at dække rejseudgifterne. Godtgørelsen kaldes også for ’diæter’ og kan udbetales efter faste satser.
Skattestyrelsen kan se, at der hos transportvirksomheder ofte er fejl og mangler i beregningen af og dokumentationen for rejser. Konsekvensen ved fejl kan være hård for de ansatte. Hvis dokumentationen er mangelfuld, bliver rejsegodtgørelse skattepligtig – også selvom kravene til at være på rejse faktisk var opfyldt, og beløbet dermed kunne have været skattefrit.
Der er nogle krav til rejsen, som skal være opfyldt, for at der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse (se nedenfor). Derfor er det også vigtigt, at rejsen er dokumenteret med de rigtige oplysninger.
Ny ferielov: Kom på en guidet tur igennem de nye regler
Der har været rigeligt at holde styr på i det forgangne overgangsår. Men nu har vi passeret den 1. september 2020, og derfor har vi søsat en ny guide til arbejdsgivere, der gerne vil sikkert fra land med den nye ferielov.
Når du som arbejdsgiver fremover skal indberette feriepenge, er der flere punkter, hvor der er nyt under solen. Dels er der ændringer til, hvordan du skal indberette til hhv. funktionærer og timelønnede. Og dels skal du være opmærksom på at indberette feriepengene som brutto, hvis du har overenskomst og selv udbetaler feriepengene.
Hvad nu, hvis ferien er optjent før den nye lov?
Det er vigtigt at skelne mellem, om feriepengene er optjent før eller efter den 1. september 2020, hvor den nye ferielov trådte i kraft. Er ferien optjent, før loven trådte i kraft, skal du indberette efter reglerne for overgangsåret, mens ferie optjent efter den 1. september skal indberettes efter de nye regler.
Hele overblikket ligger pakket og parat til dig på skat.dk/feriepenge.
Den nye ferielov · Reglerne: skat.dk/indberet-feriepenge · Guide: skat.dk/guide-feriepenge |
Overgangsåret · Reglerne: skat.dk/feriepenge-overgangsår · Guide: skat.dk/guide-feriepenge-overgangsår |
Til rådgivere og brancheorganisationer
Til rådgivere og brancheorganisationer
Vi skriver til jer for at give et overblik over betalingsfristerne for A-skat og am-bidrag frem til maj 2021.
Som bekendt blev en række frister udskudt tidligere på året, og den første af de udskudte betalingsfrister er den 31. august 2020 for store virksomheder, og den 10. september 2020 for små og mellemstore virksomheder.
De to aktuelle betalingsfrister for juli måned 2020 er ikke udskudt: Dvs. den 31. juli for store virksomheder og 10. august for små og mellemstore virksomheder.
Man skal ikke betale dobbelt til efteråret
Virksomhederne skal betale til de udskudte frister i august, september og oktober. Og for at give dem bedre tid til at konsolidere sig, er de oprindelige betalingsfrister for disse tre måneder udskudt til januar, marts og maj 2021. På den måde kommer de dobbelte betalinger ikke i år – og de bliver ikke tre måneder i træk.
I tabellen herunder kan I få overblik over alle betalingsfristerne for A-skat og am-bidrag frem til maj 2021, både de oprindelige og de udskudte. Ønsker I flere detaljer, kan I altid besøge skat.dk/corona.
Betalingsfrist, små og mellemstore virksomheder |
Betalingsfrist, store virksomheder |
||
Betalingsfrist |
Periode |
Betalingsfrist |
Periode |
10/08 2020 10/09 2020 12/10 2020 10/11 2020 10/12 2020 18/01 2021 29/01 2021 10/02 2021 10/03 2021 31/03 2021 12/04 2021 10/05 2021 31/05 2021 10/06 2021 |
Juli 2020 April 2020 Maj 2020 Juni 2020 November 2020 December 2020 August 2020 Januar 2021 Februar 2021 September 2020 Marts 2021 April 2021 Oktober 2020 Maj 2021 |
31/07 2020 31/08 2020 30/09 2020 30/10 2020 30/11 2020 30/12 2020 15/01 2021 31/01 2021 26/02 2021 16/03 2021 31/03 2021 29/04 2021 17/05 2021 31/05 2021 |
Juli 2020 April 2020 Maj 2020 Juni 2020 November 2020 December 2020 August 2020 Januar 2021 Februar 2021 September 2020 Marts 2021 April 2021 Oktober 2020 Maj 2021 |
Bemærk, at indberetningsfristerne ikke er udskudt.
Gebyret for klager til Skatteankestyrelsen stiger pr. 1. juli 2020
Skattestyrelsen gør opmærksom på nedenstående gebyrstigning og håber, at I vil videreformidle informationen:
Gebyret for klager til Skatteankestyrelsen stiger pr. 1. juli 2020
Pr. 1 juli 2020 ændres klagegebyret ved klager til Skatteankestyrelsen over Skatteforvaltningens og Skatterådets afgørelser fra 400 kr. til 1.100 kr. Klager over aktindsigt er stadig fritaget for klagegebyr.
Skatteankestyrelsen har oplyst, at hvis man ønsker at klage over en afgørelse, inden gebyret stiger til 1.100 kr., er det muligt at indsende en foreløbig klage, som skal være modtaget i Skatteankestyrelsen senest den 30. juni 2020. Indgiver man en (foreløbig) klage inden 1. juli er klagegebyret 400 kr.
Vi henviser til yderligere information i Skatteforvaltningslovens § 35 c.
Nye regler om beskatning af firmabiler
Nye regler om beskatning af firmabiler
Her får du et overblik over de to vigtigste ændringer, hvis du stiller fri bil til rådighed for dine med-
arbejdere.
Love og regler
Reglerne om, at leasingbiler fremover beskattes af den genberegnede værdi, kan du finde i Lov om ændring af ligningsloven af 31. januar 2020 i § 1.
Reglerne om, at beskatningsværdien for grønne biler bliver midlertidigt nedsat, kan du finde i Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven af
31. januar 2020 i § 2.
Reglerne om, hvilke biler der er grønne, kan du finde i
registreringsafgiftslovens §§ 5 b – 5 d.
Skattestyrelsen
Orientering til rådgivere om ny lovgivning om rentefrit lån til små og mellemstore virksomheder
Orientering til rådgivere om ny lovgivning om rentefrit lån til små og mellemstore virksomheder
Folketinget har vedtaget et lovforslag om momslån til små og mellemstore virksomheder og lønsumsafgiftslån til visse erhverv. Lånemuligheden er en del af regeringens Corona hjælpepakke, som har til formål at styrke likviditeten hos virksomhederne. Loven trådte i kraft den 5. maj 2020.
Virksomhederne kan ansøge om lånet frem til 15. juni 2020 via hjemmesiden virk.dk. Virksomhederne kan forvente at få lånet udbetalt 5 arbejdsdage efter, at de har ansøgt.
Virksomheder, som er omfattet af lånemuligheden
Efter den nye lov kan små og mellemstore virksomheder ansøge om et rentefrit lån, som beløbsmæssigt svarer til den momsangivelse, der havde frist 2. marts 2020.
Virksomheder, som er registreret for lønsumsafgift efter metode 4 med ansatte, kan ansøge om et lån, der beløbsmæssigt svarer til den lønsumsafgift, virksomheden har angivet for 1. kvartal 2020. De virksomheder, som har angivet lønsumsafgift af overskuddet for indkomståret 2019 eller det skæve indkomstår, der træder i stedet for indkomståret 2019, kan ansøge om et lån, som beløbsmæssigt svarer til en fjerdedel af afgiftens størrelse for indkomståret 2019. Det er kun virksomheder, som afregner lønsumsafgift efter metode 4, som kan få lånet, f.eks. læger, tandlæger, fysioterapeuter, vognmænd og kultursektoren. Læs mere om disse virksomheder her: https://skat.dk/skat.aspx?oid=814
Vejledning til revisorer og virksomheder om brug af fremrykket skattekreditordning
Vejledningen kan bruges af rådgivere og virksomheder til, på en relativ nem og overskuelig måde, at få et overblik over, om et givent forskningsprojekt mv. umiddelbart kan give adgang til skattekreditter. Hensigten er dermed, at virksomheder og rådgivere ikke bruger unødvendige ressourcer på ansøgningerne.
Vejledningen er ikke udtømmende og kan ikke forstås modsætningsvis.
Direkte link til vejledningen Klik her
Oplysningsfristen for alle skatteydere forlænges frem til 1. september 2020
Danske revisorer er under et ekstraordinært pres i deres arbejde med at løse de akutte udfordringer, der er opstået i erhvervslivet som følge af COVID-19. Skatteministeren har derfor besluttet at udskyde samtlige oplysningsfrister til 1. september 2020, så revisorerne får bedre tid til at hjælpe virksomhederne med at opfylde oplysningsfristerne.
Det gælder således:
- Almindelige lønmodtagere mv., som modtager en årsopgørelse med frist 1. maj.
- Små erhvervsdrivende, fx med forældreudlejning, der modtager en årsopgørelse, og som har frist den 1. juli.
- Almindelig selvstændigt erhvervsdrivende, der skal udarbejde et oplysningsskema med frist den 1. juli.
- Selskaber og andre juridiske personer med frist 30. juni og selskaber med bagudforskudt indkomstår.
Se pressemeddelelsen her eller læs mere på skat.dk/corona.
Spørgsmål til de forlængede oplysningsfrister kan rettes til Skattestyrelsen på 7222 1239.
Pressekontakt:
Skatteministeriets pressefunktion:
Tlf. 72 22 23 24
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
På FDR´s hjemmeside orienterer vi om om Corona-krisen´s forskellige påbud, tiltag osv
På FDR´s hjemmeside orienterer vi om de forskellige påbud, tiltag og hjælpepakker
Læs mere inde på siden https://www.fdr.dk/publikationer/corona
”Hvad skal man gøre, hvis et selskab oplever en faldende indtjening?
”Hvad skal man gøre, hvis et selskab oplever en faldende indtjening?
Som det fremgår på skat.dk/corona, kan selskaberne selv nedsætte betalingen af den første 1. ordinære acontoskat for 2020, via TastSelv Erhverv > Selskaber > Acontoskat - hvis selskabet forventer, at indkomstforholdene i 2020 vil afvige væsentligt fra, hvad der er lagt til grund for den ordinære acontoskat
Skattestyrelsen gør opmærksom på, at nedsættelsen skal være foretaget senest den 20. marts 2020.
Læs mere inde på siden.
B-skat Deadline
SKAT opdaterer i denne tid løbende skat.dk/corona.
Til medlemmer og klienter, der betaler B-skat, vær særligt obs på, at der ligger en deadline i dag kl. 16 for at ændre i forskudsopgørelsen, hvis ikke B-skatteraten for marts 2020 skal blive trukket fra deres konto.
Læs mere inde på siden.
SKAT har netop lanceret skat.dk/corona,
Få et overblik over, hvad SKAT forventer, at den kommende hjælpepakke vil betyde.
På siden giver SKAT svar på, hvad vi ved om hjælpepakken, og vil løbende opdatere indholdet.
Vi gør opmærksom på, at hjælpepakken endnu ikke er vedtaget, men forventningen er, at den bliver vedtaget snarest.
Skattefri virksomheds omdannelse kan nu ordnes elektronisk
Du kan nu sende alle lovpligtige dokumenter via skat.dk, når du laver en skattefri virksomhedsomdannelse.
De lovpligtige dokumenter omfatter:
- stiftelsesdokument
- vedtægter
- vurderingsberetning
- åbningsbalance
- dokumentation for at selskabet er registreret hos Erhvervsstyrelsen, fx et sammenskrevet resumé
- opgørelse over aktiernes/anparternes skattemæssige anskaffelsessum
- opgørelse over udligningsbeløb, hvis den omdannede virksomhed ejes af flere
Eftersend regnskabet elektronisk
Ud over de lovpligtige dokumenter skal du sende dit seneste regnskab til os. Det kan du også gøre elektronisk. Hvis regnskabet ikke bliver sendt samtidig med de lovpligtige dokumenter, vil vi senere bede dig om at eftersende det (jf. skattekontrollovens §53 stk. 1).
Brug den digitale blanket Skattefri virksomhedsdannelse (05.037), som du finder på skat.dk/blanket05037.
Regnskabet, herunder specifikationerne til virksomhedsordningen, bruger vi til fx at kontrollere, at indskudskontoen ikke er negativ. Specifikationerne dækker fx over overskudsdisponering, kapitalafkastgrundlag og indskudskonto.
Læs mere om skattefri virksomhed på skat.dk/skattefri-virksomhedsomdannelse
De nye satser for 2020 vedrørende sygedagpenge, barselsdagpenge og sygedagpengeforsikringer er nu på gaden.
Udvalgte satser
Satser for dagpenge | Sats |
Fuldtidsforsikrede | 19.083 kr. pr. md. |
Deltidsforsikrede | 12.722 kr. pr. md. |
Dimittend, fuldtidsforsikrede (med forsørgelsespligt) | 15.648 kr. pr. md. |
Dimittend, deltidsforsikrede (med forsørgelsespligt) | 10.432 kr. pr. md. |
Dimittend, fuldtidsforsikrede (uden forsørgelsespligt) | 13.644 kr. pr. md. |
Dimittend, deltidsforsikrede (uden forsørgelsespligt) | 9.096 kr. pr. md. |
https://bm.dk/ydelser-satser/satser-for-2020/
Momsperioder - Ændring i TastSelv Erhverv
Ændring i TastSelv Erhverv for indberetning af moms, lønsumsafgift og punktafgifter:
Stop for indberetning af flere perioder samlet, når man registrerer tilbage i tid
Fra den 10. december 2019 ændres systemet i TastSelv Erhverv, så man ikke længere kan angive ordinært på flere perioder, når en virksomhed registrerer sig tilbage i tid.
Begrundelsen for ændringerne er blandt andet, at en samlet angivelse vil få en samlet forældelsesdato, selvom hver periode forælder hver for sig. Dette medfører problemer, når Skatteforvaltningen skal inddrive gæld.
Hvad betyder det?
Ændringen betyder, at hvis en virksomhed registrerer sig med en startdato tilbage i tid, bliver der oprettet perioder i TastSelv Erhverv svarende til de perioder, der ville have været oprettet, hvis virksomheden havde registreret sig rettidigt. Perioderne bliver derudover oprettet med de oprindelige frister.
Virksomheden skal derfor på TastSelv Erhverv indberette hver angivelse på de lovbestemte afregningsperioder, dvs. en måned, et kvartal osv.
Brug for hjælp?
Har du brug for mere hjælp, kan du ringe til Kundecentret på:
- Moms/lønsum: 72 22 28 67
- Punktafgifter: 72 22 28 10
Hilsen Skattestyrelsen
December 2019
Skattestyrelsen udfaser først TastSelv-koden i sommeren 2020
Skattestyrelsen udfaser først TastSelv-koden i sommeren 2020
Skattestyrelsen har lyttet til borgernes indvendinger: TastSelv-koden, som nogle borgere bruger, når de skal tjekke årsopgørelsen og forskudsopgørelsen på skat.dk, udfases først til sommer. Det sikrer alle mulighed for at indrette sig på ændringerne.
Skattestyrelsen har lagt op til at udfase TastSelv-koden fra årsskiftet for de borgere, der kan få NemID, da sikkerheden er højere for denne kode. Det har dog vist sig at give en gruppe borgere problemer.
Skattestyrelsen har derfor besluttet at udskyde tidspunktet for udfasningen af TastSelv-koden til 6.juli 2020.
De borgere, der især bliver påvirket af en hurtig udfasning af koden, er udlandsdanskere, der kan have problemer med at få et NemID inden årsopgørelsen i marts. Derudover har det også betydning for udenlandske sæsonarbejdere i Danmark, hvis de ikke havde sikret sig et NemID, inden de forlod landet.
Forslag til kommunikation om ophør af TastSelv-kode for borgere pr. 1. januar 2020.
Nu er det slut med TastSelv-koden for borgere
Fra 1. januar 2020 kan du ikke længere bruge din TastSelv-kode for borgere. Du skal i stedet bruge NemID, når du logger på TastSelv.
Dine klienter kan give dig adgang til deres TastSelv på skat.dk/autorisation
Ny ferielov: få styr på indberetningen inden 1. september
Overgangsår, fratrædelsesdatoer, brutto- og nettoferiepenge. Der bliver nok at holde styr på, når der skal indberettes feriepenge efter den 1. september 2019. Her går vi nemlig ind i et overgangsår i forhold til den nye ferielov.
Overgangsåret inden den nye ferielov står snart for døren, og det betyder, at du skal være ekstra opmærksom, når du indberetter feriepenge fra den 1. september. På Skattestyrelsens hjemmeside kan du allerede nu læse, hvad den nye ferielov betyder for din indberetning af feriepenge til eIndkomst. Her kan du finde vejledning om overgangsåret fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020.
Feriepenge – nu kan de også være brutto
Indtil nu har feriepenge altid skullet indberettes som nettoferiepenge, dvs. efter skat. Fra den 1. september skal du være opmærksom på, om de skal indberettes brutto eller netto. Det betyder, at det bliver ekstra vigtigt at have styr på medarbejdernes lønperioder, overenskomster og fratrædelsesdatoer for at kunne indberette korrekt
Læs mere på skats hjemmeside..Ny ferielov: få styr på indberetningen inden 1. september
Nye regler for revisorers efteruddannelse
Med den nye efteruddannelsesbekendtgørelse reduceres de fagområder som revisor skal tage efteruddannelse inden for fra 3 til 2 således, at fagområderne fremadrettet er:
- Revisions- og erklæringsområdet
- Anden relevant lovgivning og faglige standarder
- Fagområdet ”Indirekte og direkte skatter” udgår som selvstændigt fagområde, men er indeholdt i ”Anden relevant lovgivning og faglige standarder”.
Inden for de 2 fagområder gives der i bekendtgørelsen flere eksempler på, hvad der kan medregnes som efteruddannelse. Eksempelvis er digitalisering, ledelse, hvidvasklovgivning og reglerne om persondatabeskyttelse nu positivt nævnt som emner, der kan medtages som efteruddannelse.
Fra den 3-års periode der begynder den 1. januar 2021, skal revisor vælge mellem 2 alternativer til opfyldelse af efteruddannelseskravet.
Læs mere hos Erhvervsstyrelsen
Nu er de nye regler om moms på gavekort trådt i kraft
Fra 1. juli 2019 skal de fleste virksomheder, der sælger gavekort, til at opkræve momsen allerede ved udstedelsen.
Færre skal betale "bamse-afgift"
Grænsen, for hvornår der skal betales gevinstafgift, hæves
Er din virksomhed klar til Brexit?
Erhvervstyrelsen har lanceret en tjekliste i forbindelse med Brexit, til dig der handler med England.
Lovforslag om elektronisk fakturering vedtaget
Ny lov gør det lettere for virksomheder at sende elektroniske fakturaer på tværs af EU-medlemslande.
Skattekontoen: Husk 5 dages-reglen, når du indberetter og betaler
Når du indberetter moms, A-skat, AM-bidrag mm. for din virksomhed, skal du huske at skelne mellem indberetningsfristen og betalingsperioden. Du må meget gerne indberette i god tid før fristen, men betalingen via Skattekontoen skal først ske til selve fristen, eller tidligst fem hverdage før. Ellers bliver pengene tilbagebetalt.
Moms- og skattetjekket sparer tid og giver større tryghed
Små og mellemstore virksomheder kan lade en revisor eller skattefaglig rådgiver gennemgå deres regnskab i forbindelse med selvangivelsen. Formålet med moms- og skattetjekket er at rette typiske fejl. Det giver virksomhederne en tryghed og frigør tid til andre opgaver.
Snerydning på arbejdspladsen - dit ansvar?
Vintersæsonen står for døren, og det betyder kulde, regn, sne og slud. I den forbindelse bør virksomheder sikre sig, at der på arbejdspladsen er taget de nødvendige skridt for at sikre sig mod glat føre.
Sidste chance for at registrere reelle ejere
Virksomheder risikerer tvangsopløsning på grund af manglende registrering af reelle ejere.
Ny forbedret app til bestilling af dagsbeviser
Nu er det blevet lettere at bestille dagsbeviser direkte til din mobile enhed (både til Android og iPhone). Hvis du har købt et dagsbevis, kan du køre privat i en varebil. Download appen "Dagsbevis" til din enhed, og i løbet af fem minutter har du dagsbeviset på din mobiltelefon.
Ny forskudsopgørelse
I disse dage sender SKAT en ny forskudsopgørelse ud til de fleste lønmodtagere.
Aktieselskaber
Fra 1. juli kan du stifte et aktieselskab med en selskabskapital på kr. 400.000.
Er din bil tilstrækkeligt specialindrettet?
Der er køretøjer, der normalt ikke er omfattet af reglerne om fri bil til rådighed.
Momspligt hos honorarmodtagere
Når man taler skat og moms, skelnes der mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der i store træk er det samme. Men hvordan behandles honorarmodtagere (B-indkomst) i momslovgivningen?
Skal du betale skat af dine bitcoins?
Skatterådet har taget stilling til, om du skal betale skat af dine bitcoins.
Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag
Du kan vælge at få dine efterlønsbidrag udbetalt skattefrit i perioden 1. januar til 30. juni 2018, hvis du ikke længere ønsker at være med i efterlønsordningen.
BoligJobordningen bliver permanent
Regeringen er sammen med Dansk Folkeparti blevet enige om at gøre BoligJobordningen permanent.
Registrering af reelle ejere
Den 1. december 2017 udløb fristen for at registrere reelle ejere. Nåede du det ikke? Se her, hvad du kan gøre.
Nu er det jul igen, har du husket reglerne for julegaver?
Julen står for døren, men hvad er det nu lige, du som arbejdsgiver skal huske omkring julegaver og ferielukning mellem jul og nytår?
Black Friday på internettet? Få styr på told- og momsreglerne
Det amerikanske tilbudsfænomen Black Friday indtager snart Danmark. Med gode tilbud lokker udenlandske virksomheder de danske forbrugere.
Årsopgørelsen for selskaber
Det har længe været et ønske, at man via sin Skattemappe kunne have direkte adgang til årsopgørelsen.
Rapport fra Skatteministeriet giver fagligt grundlag for sanering i punktafgifter
En ny rapport fra Skatteministeriet viser, at der er skattefagligt grundlag for at afskaffe og sanere en række punktafgifter som eksempelvis kaffe og te.
Folketinget har indgået aftale om en ny ferielov
Folketinget har den 31.10.2017 indgået en aftale om en ny ferielov, der vil betyde, at alle lønmodtagere får ret til at holde betalt ferie det første år på arbejdsmarkedet.
Endags-jagter med dine forretningsforbindelser er skattefrie
En afgørelse hos Landsskatteretten betyder, at endags-jagter mellem erhvervsfolk og deres forretningsforbindelser fremadrettet ikke bør ses som værende skattepligtig.
Er et generationsskifte lige om hjørnet? Så er forretningsplanen vigtig at huske
Der kan være mange årsager til, at en virksomhed står over for at skulle sælges. En af dem er ønsket om et generationsskifte.
Er det tilfældet for dig og din virksomhed, er der mange ting, der er vigtige at huske.
Må jeg tage på kør-selv-ferie i min gulpladebil?
Sommeren står for døren, og det betyder for mange danskere, at de tager bilen, når de skal på ferie. Men står bilen på gule plader, kan det blive en dyr fornøjelse, hvis man ikke forbereder sig på forhånd, og skaffer dagsbeviser til køretøjet. Men hvordan er det nu lige, reglerne er?
Fristen for at indberette årsrapport til Erhvervsstyrelsen nærmer sig
Mange danske virksomheder skal aflevere årsrapport senest den 31. maj 2017 til Erhvervsstyrelsen.
Et jubilæumsgratiale - hvad er det, og hvilke regler gælder?
Jubilæumsgratialer er beløb, der udbetales i anledning af medarbejderens eller virksomhedens jubilæum.
Manglende registrering af virksomhedens legale ejere kan medføre tvangsopløsning
Den 1. december 2016 vedtog Folketinget lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, som giver Erhvervsstyrelsen mulighed for at tvangsopløse virksomheder, der ikke registrerer ejerforhold vedr. legale ejere. Reglen trådte i kraft den 1. januar 2017.
Moms på kursusvirksomhed
Ifølge momsloven er hovedreglen, at der er momsfritagelse på skoleundervisning, aftenskoleundervisning, undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse og anden undervisning af faglig karakter. Momsfritagelsen er derfor defineret ud fra arten af undervisningen, og det er derfor ikke af betydning for momsfritagelsen, om undervisningen foregår i privat eller offentlig regi.
Nemmere indberetning for små og mellemstore virksomheder ved brug af privat NemID
Fremover kan virksomhedsejere nøjes med ét nøglekort, når de bruger NemID til digital indberetning. Det vil give lettere adgang til offentlig selvbetjening for over en halv million virksomheder.
Årsopgørelsen 2016
4,6 millioner borgere kan fra mandag den 13. marts se deres årsopgørelse i TastSelv via skat.dk. Selvom man ikke har noget at selvangive, idet SKAT har de fleste oplysninger, er det stadig vigtigt at kontrollere tallene og oplyse, hvis man har ændringer eller tilføjelser. Det gælder f.eks. kørselsfradrag, håndværkerfradrag og børnebidrag.
Hvad er Samlet Betaling?
Samlet Betaling står for beregning og opkrævning af arbejdsgiverbidragene: Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Barsel.dk, Finansieringsbidrag (FIB) og Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU).
Er dine importvarer lovlige at sælge?
Hvis du importerer varer – eller overvejer at gøre det – fra lande uden for EU, så skal du have styr på EU's regler for registrering af kemiske stoffer.
Udpluk af skattesatser, skatteprocenter og beløbsgrænser for 2017
Skatteministeriet har offentliggjort de nye beløbsgrænser for blandt andet personfradrag, beskæftigelsesfradrag, skattefrie godtgørelser og topskat i 2017.
Køb dagsbeviser i SKATs app
SKAT har udviklet en app, hvor du kan købe dagsbeviser. Et dagsbevis (dagsbillet) giver dig lov til at køre privat i en bil på gule plader registreret til godstransport (erhverv) og med en totalvægt på op til fire ton.
Fra den 27. oktober er det blevet lettere at registrere ejerforhold
Fra den 27. oktober 2016 kan virksomheder registrere deres ejerforhold samtidig med, at virksomheden oprettes på Virk Indberet.
De særlige udlægsregler for postordrevirksomheder ophæves fra 1. januar 2017
Der har de sidste mange år været mulighed for postordre-/e-handelsvirksomheder at anvende udlægsreglerne i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3 i forbindelse med forsendelse af varer til købere på virksomhedens indkøb af porto efter særlige lempelige regler.
Ansøgningsfristen for at få moms betalt i EU tilbage er 30. september
Hvis ens virksomhed er momsregistreret, kan man på visse betingelser få moms betalt i EU tilbage. Det er det pågældende EU-lands regler, der bestemmer, om man kan få momsen tilbage.
Sponsering er en del af begrebet reklame
Sponsorbidrag eller sponsering er en del af begrebet reklame.
Sponsorbidrag er bidrag, en virksomhed yder til for eksempel sportsfolk, sportsklubber, kulturelle og lignende formål mod til gengæld at opnå en ydelse i form af ret til at få reklame for deres navn eller firmamærke.
Lejer du din feriebolig ud?
Hvis man ejer en feriebolig og vælger at leje den ud, skal man huske at betale skat af en del af ens indtægter. Man kan vælge mellem, om man ønsker skatten beregnet ud fra et fast bundfradrag eller et regnskabsmæssigt fradrag.
Sygdom under ferie
Medarbejdere kan få erstatningsferie, hvis de bliver syge op til, at deres ferie begynder. Derimod skal visse betingelser være opfyldt for, at medarbejderen kan få erstatningsferie, hvis medarbejderen bliver syg i løbet af vedkommendes ferie. Ferien begynder på det tidspunkt, hvor man skulle have mødt på arbejde den første feriedag, hvis man ikke holdt ferie.
SKAT besøger en række danske frugt og grønt producerende virksomheder
Når frugt og grønt skal plukkes og høstes i de danske virksomheder, sker det ofte med hjælp fra udenlandsk arbejdskraft. Der er i denne forbindelse en del regler vedrørende arbejdsmiljø, skat og moms, man som virksomhedsejer skal være opmærksom på.
Fra 1. juli 2016 skal selskaber indberette digitalt
Fra 1. juli er det obligatorisk for selskaber at oprette, ændre og lukke selskaber digitalt frem for på papir eller e-mail. Det bliver hermed også både billigere og hurtigere at foretage oprettelser, ændringer og lukninger af selskaber.
Ansøgning om momskompensation - frist 1. juli 2016
Almennyttige og velgørende foreninger m.v. godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3 kan ansøge om delvis kompensation for udgifter til købsmoms i forbindelse med deres momsfri almenvelgørende aktiviteter. Kompensationen kan søges fra den pulje, som er afsat hertil i henhold til Finansloven § 9. Listen over godkendte foreninger kan ses på skat.dk.
Udbetal ikke feriepengene før, du får besked på det
Arbejdsgivere har pligt til at indberette feriepenge i eIndkomst hos SKAT, hvorefter oplysningerne automatisk bliver sendt til Feriepengeinfo. Der skal indberettes feriepengeoplysninger for timelønnede – både fuldtids- og deltidsansatte og løsørearbejdere samt for fratrådte funktionærer, der har haft ferie med løn.
Nye skatteregler for medarbejderaktier
Den 12. maj 2016 vedtog Folketinget L149B, der genindfører gunstige skatteregler for beskatning af aktier, købe- og tegningsretter for medarbejdere. Loven er gældende for aftaler, der indgås fra den 1. juli 2016 eller senere.
Momsfri virksomhedsoverdragelse
Salg af virksomhedens aktiver mv. anses ikke for levering af varer og ydelser i forbindelse med hel eller delvis virksomhedsoverdragelse, idet modtageren placeres i overdragerens sted. Det forhold, at modtageren træder i overdragerens sted, udgør en form for momsmæssig succession, hvor den nye indehaver indtræder i overdragerens momsmæssige status.
Bukkejagten kan give skattemæssige konsekvenser
Bukkejagten starter den 16. maj, og mange virksomheder vælger at invitere forretningsforbindelser med jagttegn med på jagt frem for andre udflugter som golf, teater eller fodbold.
På helligdage har lønmodtagere ret til betalt frihed
Typisk består en lønmodtagers arbejdsuge af 5 hverdage og 2 weekenddage. I henhold til Ferieloven har lønmodtagere ret til 5 fem ugers betalt ferie om året.
Overvågning af ansatte - må man det?
En arbejdsgiver kan som udgangspunkt med henvisning til sin ledelsesret lovligt indføre kontrolforanstaltninger på arbejdspladsen. Overvågningen skal dog være begrundet i:
- virksomhedens drift
- at det sker af saglige grunde, og
- at det bruges som et middel til at opnå et mål.
Fradrag for rejseudgifter
Selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere, der som følge af afstanden mellem et givent midlertidigt arbejdssted og den sædvanlige bopæl, ikke kan overnatte på den sædvanlige bopælsadresse, kan få fradrag for udgifter til rejse til det midlertidige arbejdssted, herunder udgifter i forbindelse med selve opholdet.
Købers CVR-nummer skal anføres på elregningen fra 1. april 2016
Fra den 1. april 2016 indføres der supplerende krav for godtgørelse af elafgift. Kravene hænger sammen med Engrosmodellen, der træder i kraft den 1. april 2016.
Udvidet selvangivelse? – Ingen årsopgørelse 14. marts 2016, men derimod et servicebrev
Den 14. marts 2016 kan hovedparten af de danske skatteydere se deres årsopgørelse for 2015 på TastSelv Borger.
Fristen for betaling af acontoskat nærmer sig
Den ordinære acontoskat betales to gange om året i lige store rater. Selskabet kan se de ordinære rater i TastSelv Erhverv. Selskabet kan selv nedsætte eller hæve beløbet (frivillig acontoskat). Raterne bliver beregnet som 50 procent af gennemsnittet af de seneste tre års selskabsskat.
Lønsumsafgift af løn til uddannelsessøgende læger
Skatterådet har bekræftet, at uanset om det er regionen eller den praktiserende læge, der afholder lønudgiften til en given uddannelsessøgende læge, er det den praktiserende læge, der har ansat den uddannelsessøgende læge, der skal betale lønsumsafgiften af lønudgiften.
Husk fradraget
Der har i den seneste tid været en del støttekampagner og indsamlinger i forbindelse med forskellige almenvelgørende aktiviteter – f.eks. til fordel for Kræftens Bekæmpelse, Dansk Flygtningehjælp mv.
Har du en webshop?
Den 9. januar 2016 trådte en ny lov i kraft. Ifølge denne lov skal man fra sin egen hjemmeside linke til Online Dispute Resolutions (ODRs) hjemmeside.
Lovpligtig indberetning til Regnskabsstatistikken
I starten af februar vil cirka 7.500 virksomheder få besked om, at de skal indberette regnskabstal til Regnskabsstatistikken.
Tilskud til almennyttige og velgørende foreninger
Tidligere har spillehaller m.v. haft mulighed for nedslag i spilleafgiften for gevinstgivende spilleautomater ved udlodning til almennyttige og velgørende foreninger.
Satsen for skattefri befordringsgodtgørelse falder i 2016
Skatterådet har fastsat nye satser for skattefri befordringsgodtgørelse for næste år. Satserne falder, fordi det er blevet billigere at have bil. Bilerne kører længere på en liter brændstof, og benzinpriserne forventes at falde i 2016.
Julegaven til forretningsforbindelserne
Hvornår skal julegaven til kunden eller en anden forretningsforbindelse betragtes som værende en reklamegave eller en repræsentationsgave? Det har nemlig betydning for den skatte- og momsmæssige behandling heraf.